Akupunktur

Hvad er akupunktur?

Hos Dyrlægerne i Lendum har Eva Biehl efteruddanelse i akupunktur og har mange års erfaring indenfor feltet.

Akupunktur er en del af en flere tusind år gammel behandlingstradition fra Kina. Under akupunkturbehandling bliver de punkter, der ligger på de såkaldte akupunktur-meridianer, påvirket. Selve stimuleringen af et akupunkturpunkt kan foregå ved nålestik, hvor en akupunkturnål bliver stukket igennem huden ind i punktet. Nålene, man anvender, er så tynde og bøjelige, at der kun er en lille eller slet ingen reaktion, når de bliver stukket ind. Alt efter lidelsens art udvælger akupunktøren forskellige punkter, der skal stimuleres.

Akupunktur til smådyr

Mange lidelser kan blive behandlet med akupunktur, og der er især rigtige gode erfaringer med behandling af muskel- og knoglelidelser, som gigttilstande, forstuvninger og diskusprolaps hos hunde. Ved hudproblemer, bronkitis, astma og en del nervebetingede lidelser kan der også ses en effekt af supplerende akupukturbehandling.

Hvis der er tale om kroniske knoglelidelser, som f.eks. hosteledsdysplasi kan der ofte med et godt resultat anvendes guldakupunktur, hvor der under bedøvelse bliver der ført små 24 karats guldstumper ind i bestemte punkter ved hofteleddet.

Akupunktur hos hest

Akupunktur eller kiropraktik kan i mange tilfælde løse forskellige problematikker vi ser hos hest. Muskel- og skeletlidelser har vi god erfaring med at behandle hos hest.