Klinikken

Dyrlægeklinikken i Lendum blev grundlagt i 1965 af Kurt Hildebrandt. Kurt boede på klinikken sammen med sin famile, dyr og indlagte patienter, og derfor var pladsen indimellem trang. I starten var det kvægpraksis, der var den bærende del af klinikken, men på grund af Kurts interesse for kirurgi på smådyr, udviklede smådyrsafdelingen sig hurtigt, og den dag i dag har klinikken stadigvæk smådyrskunder, som blev tilknyttet klinikken, da Kurt stadig var aktiv. Klinikken har sidenhen været igennem diverse udvidelser og fremstår i dag som en velfungerende smådyrsklinik. Trods det kan man stadigvæk fornemme, at bygningen engang var et hjem for en familie, og lige netop sådan ønsker vi at bevare klinikken. Faglighed og nyeste viden vægtes højt hos dyrlægerne i Lendum, men vi ønsker samtidig, at patienter og ejere føler sig hjemme i klinikkens uformelle tone. Her er både ejer og kæledyr i trygge hænder, og vi yder altid vores bedste for at give dit kæledyr den bedste behandling. På klinikken er der en rolig atmosfære, og vi gør os umage for at give dyret en så behagelig oplevelse som muligt hos dyrlægen. I dag er produktionsdyr, smådyr og heste de tre grundsten, der udgør klinikken i Lendum.
I nedenstående artikler kan du læse meget mere om, hvad Dyrlægerne i Lendum kan tilbyde dig og dit kæledyr:

Dyrlæge tæt på Sindal, Professionel dyrlæge nær Østervrå, Dyrlæge nær Sæby for smådyr, heste og kvæg, Dyrlæge få minutters kørsel fra Tårs, Dyrlæge nær Hjørring, Erfaren dyrlæge tæt på Frederikshavn, Din dyrlæge 20 minutters kørsel fra Strandby.