Lameness Locator

HVAD ER EN LAMENESS LOCATOR?

Hos Dyrlægerne i Lendum tilbyder vi undersøgelse med det nyeste udstyr indenfor halthedsdiagnostik. Lameness Locatoren er et computerstyret bevægelsesanalyse-system, som hjælper os med at identificere lavgradige haltheder og haltheder på flere ben ad gangen. Computeren laver 200 målinger i sekundet og kan finde selv små forskelle i hovedets og bækkenets bevægelser, som ikke kan ses med det blotte øje.

Lameness Locatoren består af tre sensorer, som placeres på hestens hoved, det ene forben og henover krydset på hesten. Vi kan herefter med det samme få svar på, hvilke/hvilket ben hesten er halt på samt graden af halthed.

Hvilke forhold kræver Lameness Locatoren?

For at Lameness Locatoren fungerer mest optimalt, skal hesten kunne trave og der skal være adgang til et sted hvor hesten kan mønstres og longeres. Vi har faciliteter til dette på Kammervej og på Lendum Ridecenter, Stald Stenheden. (Lendumvej 650)